Italien 1996

Send en mail til os

mobilhome'n har eget bad
vejen hvor vi boede
promenaden i Peschiera
gardasøen by night fra campingpladsen

Sidst i august og 14 dage frem valgte vi at holde ferie ved Gardasøen i Italien. På dette tidspunkt er der ikke så mange turister, så det er til at komme til rundt omkring. Desuden er temperaturen som god dansk sommer, så vi nordboer kan også holde det ud.
Vi havde lejet fra en lørdag og 14 dage frem i en mobilhome, for under 3000 kr, hos Vacansoleil. Til den pris kan det ikke betale sig at slæbe en campingvogn med over Alperne. Så vi kørte non-stop derned, det tog desværre 28 timer, da vi kørte i stau ved Nürnberg og da vi nåede ind i Italien var der sket en ulykke ved indkørslen til en tunnel, så vi måtte en omvej ud på de små bjergveje. Så da vi endelig nåede frem til campingpladsen Bella Italia, var vi sådan set klar til at gå i seng.
Camping Bella Italia er en dejlig campingplads, med en rimelig god restaurant, og butik. Desuden er der svømmepøl, og diskotek hver aften, men det holder præcis klokken 23.00, også selv om det er midt i en melodi.

Miljø fra byen Peschiera
Borganlægget i Peschiera
Frække svaner
De spiser af hånden...

Fra campingpladsen kan man gå langs strand og promenaden ind til Peschiera by. Her er der et borganlæg, som stadig bliver brugt. Der er masser af svaner, og de er håndtamme, og nivner noget så eftertrykkeligt hvis man ikke slipper brødet med det samme.

Baldo bjerge fra landsiden
På Baldo
Malcesine
Borgen i Malcesine

Mt. Baldo bjergkæden ligger ved den østlige side af Garda søen. Vi tog Liften op på toppen, og husk varmt tøj, der var koldt oppe. Men man fik et fint kik ud over Malcesine by på nedturen.
Vi travede også op gennem Malcesine, for at se borgen på toppen af byen.

Miljø fra Garda
Miljø fra Gardaland
Miljø fra Gardaland
Miljø fra Gardaland

Byen Garda samt mange andre byer rundt om søen besøgte vi også, det er hyggelige byer, nogle mere turistpræget end andre.
Hvis man har børn med, må turen gå til Gardaland. Det er rimeligt stort. Det er en kloning mellem blomsterpark, tivoli, sommerland og hvad ved jeg, det skal opleves. Nogle af tingene foregår endda under jorden, så der er aktivitet på flere niveauer. Det kan sagtens tage en hel dag.

Pinjetræet
Miljø fra parken
Privatboligen i parken
Miljø fra parken

Vi besøgte også en kæmpe park, man kan kun køre derind, og der er 12 parkeringspladser rundt om inde i parken. Parken hedder Giardino Sigurtá-parken, og er 50 ha stor. Det tilhørende hus hedder Villa Maffei, og er fra 1600-tallet, og blev brugt af Napoleon 3, som hovedkvarter i 1859.

Vest om Gardasøen
Vittoriale degli Italiani
Skibet ved il Vittoriale
Borgen i Sirmione

Vejen rundt om Garda søen er en oplevelse i sig selv med alle sine tunneler. Og på turen rundt kommer man på vestsiden forbi Vittoriale degli Italiani. Her er der ikke langt fra genialitet til vanvid, hvad med et kæmpeskib i haven, så man kan skue over søen og drømme man er kaptajn? Huset har været Gabriele D'Annunzios, han var en berømt forfatter, kvindeforfører og glødende nationalist. Huset er proppet med ting og sager, som vidner om storhedsvanvid og smagsløshed.
I byen Sirmione besøgte vi borgen, hvor der er en god udsigt.

Udsigt fra Sirmione
Søjler i spadserehallen
Ruinen Grotte di Catullo
Store forhold....

Et besøg på spidsen af halvøen, hvor Sirmione ligger, er også spændende. Her er Catullus' Grotte, som er ruinerne af en enorm romersk villa. Er man ikke til ruiner er dette ikke stedet...

Kimbrerbyen Giazza
Grotter ved P. di V.
Naturbroen
ved Ponte di Véia

Den græske historiker Plutark har beskrevet de krigeriske kimbrere der med spyd, skjolde og frygtindgydende hjelme gik til angreb på romerske soldater. Togterne mod syd begyndte ca. 120 f.kr., og det menes, at kimbrerne kom fra Himmerland....Vikinger? Her findes folk med lyst hår og blå øjne....
Ellers er det en naturoplevelse at besøge naturbroen Ponte di Véia, og her mødte vi ikke en levende sjæl....

Hertugpalads i Mantova
Sal i palads
Zoo
Zoo

En tur til Mantova blev det også, her besøgte vi bl.a. Palazzo Ducale på dansk hertugpaladset. Der var kun 500 værelser, så et net lille sted! I Mantova er der også Palazzo del Te, som også er et besøg værd.
I områdets Zoo, har de en afdeling med dino'er, i rigtige størrelser, det er dog ikke Jurassic Park. Zoo'en har også fritflyvende parakitter, som yngler i en stor koloni i haven.

"Hovedgaden" i Venedig
Miljø fra Venedig
Venedig by night
Markuspladsen i Venedig

Vores tur til Venedig foregik med tog fra Peschiera, og det er en oplevelse i sig selv at tage regionaltoget. Man kan købe en familiebillet til rimelige penge. Det er billige end selv at køre derud. Og toget har endestation i hjertet af Venedig.
Rio Grande er hovedgaden, og her kører der "busser" hele tiden, prøv dem. Ellers er det en oplevelse bare at fare vild i byen, og se alle de små gader.
Markuspladsen med alle duerne, som sætter sig alle steder, selv på hovedet af én.

Venedig's duer
Gondoler
Hertugpalads i Venedig
Sukkenes bro

Gondolerne er en oplevelse om aftenen, hvor de sejler rundt og der synges serenader.
Vi besøgte også Hertugpaladset, hvor Sukkenes Bro går fra retssalen og til fængslet, hvor der ikke kan ses ud fra. Deraf navnet på broen, da det er det sidste fangerne ser til dagslyset inden de lukkes inde.


Dette var nogle indtryk fra vores ferie i 1996, hvor vi havde to børn med på 7 og 13 år.

Til toppen
Opdateret d. 14.6.2002